Hvis vi kun ønskede at være lykkelige, ville det være nemt

Charles-Louis de Secondat, baron de MontesquieuDen franske filosof og satiriker satte et uudsletteligt præg på oplysningstiden. Født den 18. januar 1689, på Château La Brède Montesquieu kom fra en adelig familie i nærheden af Bordeaux i Frankrig. Hans far, Jacques de SecondatHan tilhørte en gammel militærslægt, som var blevet adlet i det 16. århundrede. Hans mor, Marie-Françoise de Pesnel, added to the family’s wealth through valuable wine-producing property in La Brède. When she passed away in 1696, the barony of La Brède fell to Charles-Louis, then a seven-year-old child.

Montesquieu blev uddannet både hjemme og i landsbyen og gik senere på Collège de Juillytæt på Paris. Denne skole, der blev besøgt af fremtrædende Bordeaux-familier, gav ham en solid uddannelse, der var forankret i oplyste og moderne principper. Efter eksamen fra det juridiske fakultet på Universitetet i Bordeaux, he became an advocate in 1708. His practical experience in law led him to Paris, but he returned to Bordeaux upon his father’s death in 1713. There, he married Jeanne de LartigueHan var en velhavende protestant, og sammen fik de to døtre og en søn.

Montesquieu’s quote, “If we only wanted to be happy, it would be easy; but we want to be happier than other people, and that is almost always difficult, since we think them happier than they are,” resonates across centuries. In these words, he captures the human condition—a perpetual quest for happiness, often complicated by our tendency to compare ourselves to others.

Overvej paradokset: Lykke synes ligetil - den opnås ved at opfylde grundlæggende behov, finde glæde i enkle fornøjelser og dyrke tilfredshed. Alligevel længes vi efter mere. Vi kigger på vores naboer, venner og fremmede og forestiller os, at deres liv er lykkeligere og mere tilfredsstillende. Vi opfatter deres latter som mere ægte, deres succeser som større, deres forhold som mere harmoniske.

Montesquieu reminds us that this comparison game is fraught with difficulty. Our perception of others’ happiness is often skewed. Behind their smiles lie hidden struggles, unmet desires, and moments of vulnerability. The grass may appear greener on their side, but we rarely see the weeds they battle.

Så måske ligger den sande tilfredshed ikke i at overgå andre, men i at omfavne vores egen rejse. Lad os søge lykken uden sammenligningens byrde. Lad os erkende, at vores nuværende glæder engang blot var håb. Ved at værdsætte det, vi har, ærer vi de drømme, vi engang havde. Montesquieu opfordrer os til at finde trøst i vores unikke veje, vel vidende at alle bærer på deres skjulte byrder. I denne forståelse kan vi opdage en dybere og mere varig lykke - en lykke, der overskrider sammenligning og fejrer de almindelige øjeblikke i vores liv.